Min rejse gennem fertilitetsbehandling
Jeg havde aldrig troet, at det ville tage så mange forsøg.
Fem forsøg. Fem gange håb og ventetid, ægløsning og testdage, forventning og skuffelse – før det endelig lykkedes.
Nu venter jeg mig og skal føde i oktober.
Men rejsen hertil har været alt andet end lige.
Jeg levede i 14-dages cyklusser. Først ægløsning – Jeg blev et RIGTIG test-monster, så ventetid. En test. Enten glæde eller endnu en spiral af “måske næste gang”.
Og det gentog sig.
Det føltes, som om mit liv kørte i loop – og min krop gjorde ikke som jeg forventedet.
Jeg havde brug for noget, der kunne støtte mig.
Noget jeg kunne holde i hånden, lægge ved sengen, tage med i lommen. Bare for at have følelsen af at jeg gjorde noget mere end bare at vente.
Noget, der bare var der. Som mindede mig om, at jeg ikke var alene.
Og det blev krystallerne.
Hvad kan krystaller gøre i fertilitetsbehandling?
Krystaller kan ikke skabe mirakler.
Men de kan støtte dig i det energetiske og følelsesmæssige.
De kan hjælpe dig med at være i kroppen, finde ro i sindet, og holde fast i dig selv midt i en proces, der ofte føles klinisk, uforudsigelig og ensom.
For mig handlede det ikke om at fikse noget – men om at finde små lommer af nærvær.
At kunne trække vejret med en sten i hånden og mærke, at jeg stadig var her.
At jeg godt måtte føle det hele – uden at skulle forklare mig.
De krystaller, jeg brugte – og hvorfor
Jeg deler dem her – både som min personlige fortælling og som inspiration, hvis du også står midt i det hele.
Månesten
Støtter: Cyklus, hormonbalance, intuition, følelsesmæssig kontakt
Jeg havde månesten ved min seng – og i min BH på dage, hvor jeg havde brug for ekstra støtte.
Den var min følgesvend gennem hele processen.
Når jeg følte mig lost i min cyklus, var det som om månesten sagde:
Din krop arbejder stadig med dig. Også selvom det ikke føles sådan.
Månesten forbindes med feminin energi, cyklus og hormonel balance.
Den arbejder med underbevidstheden og styrker kontakten til din egen rytme – også når du er koblet fra.
Rosenkvarts
Støtter: Selvomsorg, kærlighed til kroppen, følelsesmæssig healing
Der var dage, hvor jeg blev vred på min krop. Hvor jeg syntes, den svigtede mig.
Der tog jeg rosenkvarts frem – lagde den over mit hjerte og trak vejret.
Jeg må godt være her. Jeg er elsket, også når det hele føles svært.
Rosenkvarts minder os om, at vi er værdifulde – uden at skulle præstere.
Den støtter særligt, når du føler dig sårbar, forkert eller ked af det.
Jeg brugte den især i ventetiden og efter negative tests.
Karneol
Støtter: Underliv, energi, blodcirkulation, fertilitet
Karneol var fysisk.
Jeg brugte den direkte på mit underliv – især efter insemination.
Jeg forestillede mig, at den aktiverede energien i mit bækken og sagde:
Her er liv. Her er kraft. Her bor noget helligt.
Karneol er en af de mest anbefalede krystaller ved fertilitet.
Den stimulerer livmoderen, øger blodgennemstrømning og forbindes med vitalitet og skaberkraft.
Røgkvarts
Støtter: Jordforbindelse, følelsesmæssig forløsning, skyggearbejde
Når testene var negative, og håbet bristede, blev røgkvarts min grounder.
Jeg holdt den i hånden, mens jeg græd, og snakkede med familie og veninderne.
Den sagde ikke “det bliver godt igen”.
Den sagde:
Du må godt være her. Jeg holder dig.
Røgkvarts hjælper med at slippe tunge følelser uden at drukne i dem.
Den beskytter, forløser og skaber ro i nervesystemet.
Den er ikke “lys og kærlighed” – den er støtte i det svære.
Ametyst
Støtter: Søvn, ro, mental afspænding, spirituel kontakt
Jeg vågnede tit om natten og kunne ikke stoppe tankerne.
Hvad hvis det aldrig lykkes? Hvad hvis det lykkes og jeg mister? Hhvor lang tid kan jeg holde til det her?
Ametyst hjalp mig med at finde ro – og falde i søvn igen.
Jeg havde den på natbordet hele vejen igennem.
Ametyst dæmper tankemylder, lindrer uro og hjælper dig med at trække vejret dybt.
Den forbinder dig til noget større – en følelse af mening, selv midt i kaos.
Til dig, der læser med
Hvis du står midt i behandling. Eller lige er begyndt.
Hvis du håber, græder eller prøver igen – måske for tiende gang.
Så vil jeg bare sige: Jeg ser dig.
Jeg håber, du finder lidt ro. Lidt lindring. Lidt styrke.
Og at du ved, dybt inde, at du ikke er alene.
Du er elsket – også i ventetiden.
Fra én, der har været der 💗
Afsluttende tanke fra mig
Jeg deler ikke min historie for at give svar.
Jeg deler den, fordi jeg ved, hvor alene man kan føle sig i fertilitetsbehandling.
Og fordi jeg ville ønske, at nogen havde sagt til mig:
Du må gerne være både håbefuld og udmattet.
Du må gerne føle alt på én gang – og stadig være stærk.
Krystallerne var ikke miraklet.
Men de var med til at give plads til det, jeg følte – uden at jeg skulle forklare mig.
De gav mig små lommer af nærvær, der mindede mig om, at jeg stadig var mig.
Også selvom alt omkring mig føltes ude af kontrol.
Hvis du er midt i det lige nu, så ved:
Du er ikke forkert. Du er ikke alene.
Og du er elsket – også i ventetiden.
– Fra mit hjerte til dit 💗
Tak for du læste med på:
Min rejse gennem fertilitetsbehandling – og de krystaller, der støttede mig
Bedste hilsner
Soul Crystal
Du kan finde alle vores lommesten lige her
Du kan finde os på Instagram Lige her
Du kan finde os på Facebook Lige her
Læs også: Krystaller til selvkærlighed og personlig styrke
Læs også: Rensning og opladning af krystaller – sådan passer du på dine nye energiredskaber.
